I Burlunden har vi vores eget køkken med eget personale, og hver dag bliver der serveret formiddagssnack, frokost og frugt/brød om eftermiddagen.
Vi vil rigtig gerne udfordre børnene lidt ved at præsentere dem for mange forskellige råvarer og på den måde styrke deres madmod. I skal derfor ikke blive overraskede, hvis jeres barn en dag kommer hjem og insisterer på at få fennikel til aftensmad!
Vi følger selvfølgelig retningslinjerne for Københavns Kommune, som er, at 90 % af vores ingredienser er økologiske.